Her ses logoet for Interreg Coben

Landsbyenergi

1017 boliger i landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået gennemført energitjek via LandsbyEnergi.

Her er der anvist årlige besparelser på el- og varmeregningen på 4.350.000 kr.

LandsbyEnergi løb fra 2017 til 2019 og tjente tre formål.

  • At opnå energibesparelser i det enkelte hjem - til gavn for alle i hjemmet, for lokalsamfundet kommunen og miljøet
  • At profilere lokalsamfundene og styrke den lokale sammenhængskraft
  • At afsøge interessen for eventuel fælles varmeforsyning

Som et led i projektet har Ringkøbing-Skjern Kommune holdt workshops i de tilknyttede landsbyer, hvor beboerne har udviklet egne idéer til at spare på energien. Der er også oprettet energiklubber i flere byer.

Læs mere om workshops i landsbyerne:
Energiklubben i Dejbjerg
Energimesse i Vorgod
Energitjek
Grønne boligløsninger i dit hjem
Energidag i Bork og Hemmet

LandsbyEnergi er støttet af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond via Interreg Nordsøprogrammet.
 

Grafisk fremstilling viser gennemførte tjeks, anviste kWh, anviste kg co2 og anviste besparelser

Figurforklaring: Figurerne har været vist i projektperioden, så landsbyerne har kunnet følge fremdriften på de enkelte speedometre fra rød til gul til grøn.

Energi for enden af vejen 

Aktive borgere i fire landsbyer stod for lokale energimesser i forbindelse med LandsbyEnergi.

I Vorgod, Hee og Lyne lagde forsamlingshusene lokaler til.

I Dejbjerg inviterede den lokale energiklub til ”for enden af vejen arrangement”. Her mødtes deltagerne til morgenkaffe og demonstration af udstyr og løsninger. Siden delte de sig op i hold, der overværede energitjek hos et par lokale beboere.