Global Covenant of Mayors
Ringkøbing-Skjern Kommune er med i verdens største klimasamarbejde mellem borgmestre og embedsmænd, Global Covenant of Mayors.
Det er en fusion af to tidligere borgmesteraftaler: den Europæiske Unions Covenant of Mayors, CoM, som Ringkøbing-Skjern Kommune har været med i siden 2011, og Compact of Mayors, som kommunen har været med i siden 2015.
I begge borgmesteraftaler har Ringkøbing-Skjern Kommune forpligtet sig til at arbejde for den grønne omstilling og til at dele viden om sine erfaringer.
Borgmesteren har dermed forpligtet Ringkøbing–Skjern Kommune til at
- forebygge klimaforandringerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser
- gøre kommunen mere modstandsdygtig over for konsekvenserne af klimaforandringerne
Initiativet har til formål at dele viden, data og erfaringer om byers og kommuners klimaarbejde verden over og derved sætte fokus på betydningen af lokalt klimaarbejde
Gennem årene har der været mange delegationer på besøg for at se på små og store energiprojekter i Ringkøbing-Skjern.
Læs her om: På energitur i Naturens Rige.
Kommunen skal måle sin indsats, formulere en målsætning og udarbejde en handlingsplan, hvilket Ringkøbing–Skjern Kommune har gjort.
Her kan du læse mere om Global Covenant of Mayors.